Moderne skolebyggeri skal imødekomme mange forskellige krav, så læringen får de bedste betingelser. Foto:Torben Åndahl.

Den moderne skole skal levere på kvalitet og æstetik

Med skolereformen er hverdagen ændret markant på skolerne, og ikke mindst er skoledagene blevet længere. Et godt, sundt og udfordrende læringsmiljø er forudsætningen for, at det hele går op i en højre enhed. Det kræver skolebyggerier med god luft, godt lys og lyddæmpning samt en fleksibel indretning, der honorerer de nye former for læring og samvær.

Af: Michael Winther

Verden ændrer sig med hastige skridt, og de mange globale udfordringer med miljø, uddannelse og sundhed kræver nye samarbejdsformer og innovation af hidtil uset karakter, hvis problemerne skal tackles på optimal vis.

Netop omvæltningerne i hverdagen og de nye krav til verdenssamfundet sætter sig også markante spor i uddannelsessystemet og dermed uddannelsen af de kommende generationer. Fremtiden fordrer at uddannelse og uddannelsessystemer gentænkes, fordi udviklingen allerede i dag stiller krav om helt andre og nye fysiske rammer til at folde de ændrede didaktiske og pædagogiske metoder ud i fuldt flor. Derfor er læringsformerne i spil, og det betyder, at de skal mødes af et tidsvarende og moderne skolebyggeri, der i langt højere grad end i dag er åbent og fleksibelt, og hurtigt kan indrettes til nye formål.

- Vi ser allerede i dag, hvordan den traditionelle lærerrolle er under pres, fordi udviklingen styrer i en helt anden retning end for 20 år siden. I dag tager eleverne styringen og ansvaret for egen læring. Naturligvis under kyndig vejledning af lærere, der kender deres fag, og ved hvordan de skal efterleve kravene i den nye skolereform. Men tiden er passé for den privatpraktiserende lærer med fast fod under kateteret og den lukkede dør ud til de uendelige inaktive og døde gangarealer. Som arkitekter er det vores opgave at være med til at skabe de nye rammer til den moderne folkeskolelærer og skabe kloge kvadratmeter, der kan bruges 24/7, siger projektleder og arkitekt MAA Jesper Møgelhøj fra AI Arkitekter og Ingeniører.

Inddrage brugerne

Projektleder og arkitekt Jesper Møgelhøj fra AI Arkitekter og Ingeniører har særligt øje for kvaliteten i lyset, luften og akustikken når nye skolebyggerier projekteres.

AI Arkitekter og Ingeniører har lang erfaring med skolebyggerier og er involveret i en række projekter i hovedstadsområdet. Det gælder både nybyggerier og renoveringer. Alter ego for AI Arkitekter og Ingeniører i forbindelse med netop opførelse af skolebyggerier eller renoveringer er, at byde ind med projekter, der imødekommer så mange krav og ønsker fra brugerne som muligt, og som samtidig er så fleksible i sin opførelse og funktionalitet, at de rækker ind i fremtiden. På den måde er AI omstillingsparate til de nye udfordringer, som italesættes gennem udviklingen.

Som arkitekter og ingeniører skal vi skabe nogle skolebyggerier, som slutbrugeren kan anvende her og nu og samtidig have øje for den udvikling, vi ikke kender endnu. Derfor skal byggeriet være fleksibelt, så det også kan honorere fremtidens behov. Den bedste måde at skabe de optimale rammer på er derfor at drage alle brugerne ind i beslutningsprocessen. Og når det gælder skolebyggerier, skal vi under alle omstændigheder lytte til ønsker og krav fra eleverne, lærerne, skolelederne og det tekniske personale, siger Jesper Møgelhøj.

24/7 med interaktion

Med Skolereformen blev begrebet Den åbne skole introduceret. I fremtiden skal skolen derfor åbne sig mod lokalområdet og det omgivende samfund, for på den måde at understøtte elevernes trivsel, læring og motivation. Ambitionen er, at samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet dels skal styrke den lokale sammenhængskraft, dels medvirke til at skabe større variation i skoledagen og til at differentiere undervisningen, så den imødekommer og udfordrer den enkelte elevs faglige niveau.

- Derfor bør vi i fremtiden også høre borgerne og foreningslivet i lokalområdet om deres ønsker, når vi igangsætter et nyt skolebyggeri. Med skolereformen er de jo inviteret indenfor i Den åbne skole i en ambition om større interaktion mellem skole og lokalsamfund. Bestemt en spændende udvikling. Og måske varer det ikke længe, før vi ser, lokale virksomheder etablere sig i skolemiljøet for på den måde at interagere med de kommende generationer i forhold til konkrete samarbejdsprojekter, der involverer børn og holdninger i børnehøjde. Det kan være pædagogiske projekter, udvikling af legeredskaber eller produktion af en særlig app, forklarer Jesper Møgelhøj.

Indeklimaet påvirker indlæringen og trivslen

Et krav er dog ufravigeligt når det gælder et moderne skolebyggeri. Der skal være et godt gennemtænkt indeklima. Her er der tale om tre gennemgående primære parametre: lys, lyd og luft.

I forhold til lyden skal der være gode optimerede akustiske forhold, som er til at arbejde i. Det forudsætter individuel akustikregulering i de forskellige skolerum, som bl.a. undervisningslokaler, grupperum og læsenicher. Akustikregulering nedbringer generelt støj og giver et mere roligt og koncentreret læringsmiljø.

Dagslys- og kunstlysforholdene skal tilpasses til de forskellige læringssituationer. Det sikres bl.a. med en intelligent styret belysning ud fra forskellige scenarier. Samtidig er det vigtigt, at eleverne ikke generes af blænding fra solen eller den kunstige belysning. Det kan klares med automatisk og/eller integreret solafskærmning og ved at arbejde med det naturlige lysindfald i arkitekturen samt ikke mindst lysarmaturer i høj kvalitet.

Høj luftkvalitet i undervisningslokalerne er forudsætningen for stor indlæring. Forskningsprojekter dokumenterer, at et for højt CO2-indhold reducerer indlæringen markant, og lavt iltindhold er lig med lav hjerneaktivitet. Ofte skabes den høje luftkvalitet i en kombination af mekanisk balanceret ventilation og naturlig ventilation. På den måde kan man sikre, at CO2-niveauet holdes under de 1000 ppm, der er kravet til et godt indeklima.

22 mod 18

Endelig er der et fjerde parameter, nemlig temperaturforholdene. Allerede her viser det sig, at der er et modstridende opfattelser af, hvad en god arbejdstemperatur er. Undersøgelser fortæller nemlig, at lærerne ønsker en temperatur på 21 - 22 grader, mens eleverne, der har været aktive i frikvarteret, foretrækker en temperatur på mellem 18 - 19 grader.

- Et skolebyggeri skal give de bedste betingelser og forudsætninger for at lære. Der er nogle fysiske rammer, som bare skal være i orden. Det er vigtigt at der tænkes over indeklimaet på alle parametre allerede i planlægningsfasen, så det sikres at byggeriet ikke kun er smukt og æstetisk, men i høj grad også funktionelt og fleksibelt. Dermed er læringsmiljøet optimalt i forhold til indlæringen, fortæller Jesper Møgelhøj.