Microsoft gør danske skoleelever til fremtidens nøglemedarbejder

It-brancheorganisationer og politikere har i lang tid påpeget, at digitale kompetencer, kreativitet og innovation er nøglerne til arbejdsmarkedet i fremtiden. Derfor har Microsoft rettet fokus mod en række initiativer, som sætter blus under netop disse færdigheder hos danske skoleelevers.

Af: Lasse Lundberg Andreasen

Teknologi får for alvor sin berettigelse, når den understøtter nye og innovative læringsprocesser. Og ikke mindst, når teknologien er med til at give skoleelever et nyt sæt redskaber, som de har brug for på det fremtidige arbejdsmarked«.

Sådan lød det, da Maria Langworthy, Microsofts globale direktør for forskning i undervisning, sidste år gæstede Danmark.

Det er præcis de redskaber, som Microsoft vil uddanne undervisere i at benytte og videregive til deres elever. Microsoft sætter nemlig kursen i disse år, når det handler om, hvordan man som underviser får skoleelever til at arbejde med innovation og teknologi. Det sker bl.a. i kraft af en heftig netværk- og konferenceaktivitet.

Forskellige steder i landet afholder Microsoft arrangementer, hvor dialogen mellem undervisere, institutioner og elever er i højsædet. Fokus i disse måneder er på STEM (Science, Technology, Engineering, Math) og netværket af Microsoft Innovative Educators mødes næste gang 1. november og nørder med Excel, LEGO og STEM.

»Vores mål er helt klart at være både en relevant uddannelsespartner og en teknisk samarbejdspartner«, understreger pædagogisk uddannelseschef i Microsoft, Morten Ovesen.

Microsoft hjælper undervisere med digital inspiration

Et godt eksempel på, hvordan Microsoft driver samtalen om fremtidens medarbejdere fremad er på konferencen ”Det 21. århundredes kompetencer – hvorfor og hvordan?” Konferencen afholdes i samarbejde med University College Copenhagen (UCC) og info om den og andre events rettet mod uddannelsesverden kan læses på: www.microsoft.dk/edublog.

Konferencen afholdes 29. november og bliver med Morten Ovesens ord en god mulighed for at høre:

»Hvordan vi lykkes med at få de bedste og lykkeligste mennesker ud af vores uddannelsessystem«.

Konferencen bliver besøgt af politikere, virksomhedsledere, offentlige ledere og undervisere, og giver mulighed for, at høre, hvordan undervisere rundt omkring i landet bruger teknologi som en del af deres undervisning.

For en af de store udfordringer i disse år er at finde ud, hvad man kan med den nye teknologi i f.eks. et klasseværelse. Spillet Minecraft Education Edition har i de senere år været fremhævet som et godt eksempel på, hvordan elever kan lege sig frem til viden, de ellers skulle læse sig til med næsen i en bog.

I en virtuel verden kan eleverne samarbejde om at løse opgaver inden for de fleste fag på skoleskemaet. Det åbner for uendeligt mange måder at gribe spillet an på i en undervisningssituation. Derfor kan mange undervisere have gavn af at høre, hvordan andre i samme situation har grebet udfordringen an. Følg bl.a. med på Facebook gruppen ”Minecraft i undervisningen”.

Gratis adgang til Microsoftprodukter

En del af bestræbelserne mod at gøre danske elever mere digitale er også at skaffe lige adgang til de relevante redskaber for alle.

Office 365 til uddannelsesinstitutioner er en online løsning og samling af tjenester og programmer, der gør det muligt for elever og undervisere at samarbejde i klassen og dele deres arbejde. Har uddannelsesinstitutionen licens-indkøbt til lærerstaben, så er det gratis for de studerende/eleverne at bruge Office 365.

Tjenesten indeholder både Office Online og Office 2016 (Word, PowerPoint, Excel og OneNote), ubegrænset OneDrive-lagerplads og Teams etc.

Det er alle programmer, hvis omdrejningspunkt er digital læring og samarbejde gennem teknologi. Med de muligheder, som eleverne har i Office 365, kan de f.eks. skrive i det samme dokument, samtidig. Og underviseren kan kigge med og kommentere med det samme.

Som en del af Office 365-pakken har både elever og undervisere mulighed for selvstudier og erfaringsudveksling mellem kollegaer. På den måde kan alle parter selv opgradere deres viden og blive inspirerede til nye projekter og måder at bruge værktøjerne på. Prøv selv at tilmelde dig et kursus på: www.aka.ms/dkMIE .

Windows 10 viser vejen frem

Windows er det mest benyttede styresystem til undervisningsbrug i verden. Og med den seneste opgradering af Windows 10 er der sat endnu mere fart på den digitale skole. Windows 10 understøtter nemlig samarbejde med alt fra 3D-printere til LEGO-robotter.

Den nye Windows-version er desuden optimeret til samarbejdet med Microsofts HoloLens. Det vil sige, at den såkaldte ”mixed reality” også snart er på vej ind i de danske klasseværelser. Der er med andre ord ikke længe til, at danske skolebørn kan se og interagere med hologrammer af mikroskopiske bakterier eller modeller af solsystemet.

Windows 10 gør det ligeledes nemt for uddannelsesinstitutionen at sikre, at de relevante programmer er tilgængelige. Det giver færre distraktioner for eleverne og er langt nemmere at administrere for en underviser.

Det var et af de argumenter, som betød, at Københavns Kommune har opgraderet til Windows 10.

»Både vores lærere og elever har et ønske om og et behov for, at vi hele tiden følger med den teknologiske udvikling. Det har vi gjort ved at implementere Windows 10. Det giver os også nogle nye muligheder it-sikkerhedsmæssigt,« siger Jan Rindom, teamleder i Pædagogisk IT i Københavns Kommune.

Kom videre med digital læring fra Microsoft

Gratis online adgang til Office 365:
www.office.com

Minecraft i undervisningen:
www.facebook.com/groups/mcedudk/

Online kurser for undervisere:
www.aka.ms/dkMIE

Seminarer og workshops i Danmark:
www.aka.ms/DKeduEvents

Hold dig opdateret på bloggen:
www.microsoft.dk/edublog

Vil du med i undervisernetværk?
Kontakt: moovesen@microsoft.com